Vi kunne ikke tage
karakteren ud af vores tegl,
selv hvis vi ville.
Ler er skabt af naturen gennem millioner af år. Det sker ved mødet mellem granit og vand, frost og vind, der langsomt nedbryder det. Tilbage er soda, potaske, kvarts og kaolin. Partiklerne kan rejse langt. Den ler, du finder i Danmark, er bragt hertil af is fra fjeldene i Sverige og Norge.
Herhjemme er de kendte lertyper rødler, blåler og kaolin. Rødler er fra det øverste lag i jorden, og rummer jern, der er iltet. Det er brunligt, men får sin røde farve ved brænding. Blåler ligger dybere, har et højere indhold af kalk og jern i den sorte ferro-form. Sidstnævnte gør det blåt. Efter brændingen forvandler det sig til gult. Kaolin-leret findes kun på Bornholm, er helt hvidt og bliver brugt til porcelæn.
Varigt. Og ustyrligt.
Afhængig af lerets sammensætning kan den færdige klinke spænde fra gul til rosa og mørkerød. En brænding med underskud af ilt giver nuancer ovre i det lysegrå og sorte. Metoden kaldes en reducering eller en blådæmpning.
Tilsætning af salt ved brænding giver et mørkt farvespil og sporadisk glans. Bliver kul tilsat, giver det markante aftegninger på overfladen af klinken.